For hvor mange tænker “vi skal da have sociale medier, det er smart!”, så skal du i stedet tænke; hvilke behov har vi for bedre kommunikation? Og hvorfor og hvordan kan et socialt medie være den, løsning vi har ledt efter?
Vi ved, at sociale medier er geniale i forhold til nogle forskellige formål. For eksempel er en Facebook-gruppe helt genial i forhold til at samle nogle personer med samme interesse, som så kan kommunikere på kryds og tværs. Twitter er helt genial i forhold til at få filtreret og serveret de bedste og mest relevante nyheder fra nettet. Og Instagram er smart, hvis du gerne vil se nogle billeder af, hvad dine venner spiser til aftensmad.. Eller.. Det er i hvert fald smart, at alt er billeder, fordi det er let at konsumere på farten.
De sociale medier har altså nogle specielle egenskaber, der netop gør, at vi får noget ud at bruge dem.
Når vi så laver en fælles overskrift for Instagram, Facebook, Twitter, LinkedIn osv. der hedder ‘sociale medier’, så kan vi godt have en tendens til at glemme, at disse medier netop adskiller sig fra hinanden i forhold, til hvilke behov de er sat i verden for at imødekomme. Facebook samler vores venner og bekendte, og gør det let at kommunikere med hinanden. Twitter er interessebaseret, og handler om, at du går ind og følger personer, der har samme interesser som dig selv. LinkedIn er dit professionelle netværk osv. osv.
På samme måde bliver vi nødt til at tænke over, hvilket behov skal vores nye sociale medie løse i vores interne kommunikation? Her er to cases, hvor behovet først er set – og et socialt medie har været midlet til at imødekomme behovet.

Fakta butikkerne

Det sociale medie?

Har Faktashare. Et Facebook-lignende system hvor butiksmedarbejdere kan lægge billeder op af for eksempel en flot frugt og grønt-afdeling. Eller skrive statusopdateringer om en smart måde at scanne varer på.

Behov?

Fakta så, at de havde et behov for at dele viden og best practices på tværs af butikker. Ledelsen kunne se, at der var stor forskel på, hvordan hver butik havde valgt at gøre små ting i dagligdagen. For eksempel, hvordan opbevarer man kuglepenne, så de ikke bliver væk? Eller hvordan behandler man gamle eller ødelagte varer, der skal scannes og smides ud? Hvis en butik havde fundet på en smart løsning på et dagligdagsproblem, kunne en butik 2 kilometer længere oppe ad vejen da også bruge netop den viden. Og på daværende tidspunkt kom den viden aldrig videre end til frontdøren.

Løsning?

Derfor har man valgt at investere i et Facebook-lignende system, hvor medarbejdere har en profil, og alle kan uploade billeder eller videoer og skrive statusopdateringer. For at få medarbejdere til at dele billeder, afholder man desuden små konkurrencer eksempelvis med billeder af den flotteste grønt eller bedste brug af nyt skiltemateriale. På den måde kan medarbejdere i de forskellige butikker blive inspireret af hinanden. Og Fakta får pænere butikker – og lidt sund konkurrence butikkerne imellem.

Region Midts hospitaler

Medie?

Har MidtLink. Et Wikipedia-lignende system, hvor personer kan stille spørgsmål eller finde svar på allerede besvarede spørgsmål.

Behov?

På Region Midts hospitaler udruller man i øjeblikket de elektroniske patientjournaler (EPJ), hvilket man fra tidligere lignende implementeringer ved, er ensbetydende med en masse spørgsmål og support-behov.

Løsning?

Hvor man tidligere ville vælge at sætte et stort support-team ned og være klar på en hotline, har man i stedet valgt at lave et wikipedia-lignende system, hvor personer kan lede efter svar på deres spørgsmål eller stille spørgsmål, hvis der ikke allerede findes svar. Medarbejdere der kender svaret, på de spørgsmål der bliver stillet, får så en notifikation, og kan dermed gå ind og besvare spørgsmålet.